Referat fra vores tur til Løgstør og Skivum Krat den 10/6.
Vi var 31 tilmeldte, men 4 havde glemt at vi skulle afsted.
Vi kørte fra Miko Torv kl. 9,00, og havde første stop i v/Ans og Tange Sø, hvor vi fik kaffe og et smurt rundstykke, vi nød vejret ved bordene ved søen.
Derefter gik turen videre over Viborg, Frederiks og langs Hjarbæk fjord, Virksund og Lovns Bredning. herfra ind i landet til Skivum Krat, som ligger idyllisk i en fredet egeskov i Sønder Ådal.
Her skulle vi have stegt flæsk med tilbehør adlibitum kl. 11,30, efter middagen kunne vi gå en tur omkring Pavillonen i det smukke landskab. Kl. ca. 13,00 kørte vi videre over Løgstør til Svinklev Strand, hvor vi kunne se det berømte Badehotel, som er nyopført.
Dernæst via Strandvejen til Thorup Strand, hvor vi fik vores eftermiddagskaffe og kage ved bussen. og var nede på stranden og se en af kutterne komme ind.
Kl. ca. 16,00 kørte vi så hjemad over Mors, Skive og over Kjellerup og Ans til Hammel.
Så vi fik rigtig set Limfjorden fra alle sider, en meget smuk tur, med en super Chauffør Jan, som også agerede rejseleder, han fortalte om diverse seværdigheder og sjove historier på turen
Vi var i Hammel kl. ca. 18,15